Doktoren informerer

 

Symptomliste. (fortsat)

 

Forrige side

Indholdsfortegnelse

Næste side

Udover afløbet kan nerverne til arm og hånd også blive klemt. Det er det, der medvirker til at det udover at stikke og prikke også gør ondt.  

Symptomerne er følgende:

Kraftesløshed i armen.

Raynaud’s fænomen - kolde, hvide fingre, som let bliver blålige ved kuldepåvirkning pga. karsammentrækning.

Svært at styre fingrene.

Stikken og prikken i hånd og fingre - paræstesier.

Diffuse smerter i arm og evt. skulder og brystkasse.

Hævelser i armen.

Nedsat følelse i arm og hånd.

 

Disse symptomer kan også ses efter operative indgreb i skulder og bryst. Ikke altid umiddelbart efter, der kan godt gå flere år, inden der sker noget.

 Gravide har i kombination med udskillelse af relaxin, et blødgørende hormon for muskler og sener, og tunge løft stor risiko for at udvikle lidelsen.

Alt for ofte bliver symptomet desværre forvekslet med carpaltunnelsyndrom, hvorved man risikerer en unødig operation som oftest kun hjælper lidt.

TOS kan være svær at diagnosticere eftersom alt på overfladen kan føles normalt, men sygehistorien og symptomerne plejer at afsløre sammenhængen for en trænet undersøger.

Behandlingen er rimelig simpel for en øvet behandler. Med fingrene trykkes det hævede væv ved halsen på plads,  man kan sige at afløbet renses. Når blodet så igen kan løbe frit, kan cirkulationen vedligeholde sig selv som tidligere. I samme seance lettes trykket på nerverne, hvorved symptomet letter yderligere.

Øvelser alene kan ingenting gøre, der skal behandling til.

Carpaltunnelsyndrom nævnes ofte som en selvstændig lidelse. Symptomerne er som ved TOS og som oftest forklares det med, at senerne i underarmen er klemt af seneskeden og at det kan ordnes ved et operativt indgreb, hvor den stramme skede klippes op, så senen kan glide uhindret.

Den anden og mere logiske forklaring nævnes sjældent, nemlig den at senen er hævet pga. væske som ved korrekt behandling, som før nævnt, kan drænes væk og gengive normal funktion.

Dette forudsætter selvfølgelig, at der ikke har været et direkte traume mod underarmen.

Ifølge større lærebøger er carpaltunnelsyndrom meget ofte en fejldiagnose og operation bør derfor udskydes indtil man er sikker på diagnosen.  

Vær opmærksom på, at børn lige så vel som voksne kan få nakkeskader. Det gælder foruden uheld under leg også trafikuheld, hvor man skal tænke på, at selv om børn sidder korrekt fastspændt i stol enten frem - eller bagudvendt, kan hovedet godt rystes voldsomt pga.. den forholdsvis store vægt.

Noget man i øvrigt er blevet mere opmærksom på i de senere år er, hvad der kaldes ” Shaken Infant Syndrom ” altså rystet barn. Det kommer i forbindelse med at barnet under forskellige forhold kan rystes så voldsomt, at hovedet pisker frem og tilbage.

Voksne oplever det måske ikke som vold, men barnehalsen kan gøre det, også selv om det kun var et øjeblik.

Heldigvis er de mere eftergivelige og kommer sig i reglen godt, men hvis uheldet er ude kan skade ske.

Tænk på at deres ret tunge hovede i forhold til kroppen vil belaste halsen særdeles kraftigt.

Forrige side

Indholdsfortegnelse

Næste side