Symptomliste. (fortsat)

Ved alle traumeformer minder symptomerne om de voksnes, men der skal tages hensyn til alderen. Småbørn, der ikke kan formulere sig, har svært ved at fortælle om ondt i hovedet.

Når de så bliver større kan de selvfølgelig bedre sige til, men problemet kan efterhånden skjules ved forældrenes irritation over den ustandselige klage over hovedpine. ” nu igen - lægen har sagt, han ikke kan se nogen årsag, kan du ikke selv snart finde ud af at tage en panodil ”.

Så i de tilfælde lærer barnet selvfølgelig, ikke at sige noget for ikke at forstyrre freden udover ”jeg lægger mig lidt” Det bliver ofte et meget stille barn – ingen larm eller skrigeri, man kan simpelthen ikke tåle høje lyde. Det er selvfølgelig rart for forældrene, men så kommer skolen.

På grund af den nedsatte koncentration og hukommelse samt store træthed og øgede søvnbehov risikerer barnet uretfærdigt at blive beskyldt for dumhed, dovenskab, ugidelighed eller ordblindhed.

Prøv at tænk på hvordan det må føles, når barnet med sig selv ved, hvor meget man har slidt i det. Man har gjort sit bedste. ”Jeg kan ikke gøre mere” og så bliver man beskyldt for at være dum. Det kan føre til et liv i unødige nederlag og er skønne spildte ressourcer for samfundet.

Diagnosen kan stilles lige som ved voksne også selvom der er gået flere år og behandlingen er lige sådan, med tilpasning til barnets alder.

Det er en af mine største glæder at se et sådant barn udvikle sig til et normalt fungerende individ, næsten lige så stor som barnets egen glæde ved igen at være lige som de andre.