Doktoren informerer

 

Symptomliste. (fortsat)

 

Forrige side

Indholdsfortegnelse

Næste side

Ændret temperaturregulering - f.eks. svedeture eller frysen.

Uregelmæssig hjertefunktion som kan give hjertebanken eller ændret blodtryk.

 Påvirket åndedrætsfunktion - let forpustet, kortåndethed - mundånding i stedet for normal næseånding-

 Ændret stemmeføring f.eks. hæshed, eller svært ved at synge.

Irritabilitet - ængstelse el. uro-

Nedstemthed - depression - forvirring-

Følelsesmæssig rutchebane - op og ned uden grund.

Nedsat korttidshukommelse.

Nedsat simultankapacitet (Evne til at overskue flere ting på en gang). Man orker kun en ting af gangen.

Nedsat koncentration.

Nedsat logisk tankegang.

Nedsat intellektuel kapacitet.

Nedsat libido - sexlyst.

Svært at klare nye eller abstrakte arbejdsopgaver.

Personlighedsændring.

Alkohol intolerance.

Stress intolerance.

Svært at lægge og gennemføre planer.

Svært at finde ord i samtale.

Svært at følge samtale i selskab - jo flere mennesker jo værre, evt. panikfornemmelse.

Ordsalat - dvs man siger forkerte ord i en sætning eller bytter om på rækkefølgen.

Svært at læse og huske hvad man har læst.

Svært at skrive.

 

Disse symptomer kan man have enkelte eller mange af og i forskellig grad.

En særdeles vigtig ting at kende er symptom-forløbet. Det, der gør svært, er at symptomerne kan komme i flere omgange. Det kan starte ganske fredeligt. F.eks. kan der efter uheldet være forbigående let smerte, hovedpine eller ømhed i nakken og det er alt.

Det kaldes primære symptomer. Sekundære symptomer kan komme dage, uger, måneder eller år efter.

Længste registrerede mellemrum er godt to år.

 

Derfor kan det tage tid, at afgøre om man er sluppet godt fra det eller om der bare er pause i skadesudviklingen. Groft sagt kan man sige, at er man symptomfri 4 - 6 uger efter og stadig har det godt efter 6 måneder så er chancen stor, for at man er i orden.

Det sker for ca. 90 % heldigvis uanset hvad man gør. Dette forløb kan give anledning til misforstået behandling, for hvis man behandler alle skader umiddelbart efter uheldet, så vil 90 % blive gode, men det vil de jo blive, uanset hvad man gør. Det, der tæller er dem, der har symptomer efter 6 måneder og dermed kroniske skader.

En følgelidelse, som ofte ses senere i forløbet, er TOS - Thoratic Outlet Syndrom eller på dansk thoracalt udløbs syndrom. En canadisk undersøgelse fra 1995 viste at 67 % af personerne efter biluheld udviklede symptomet på den side sikkerhedsselen gik over.

Hævelser i hals og skulderregion kan komme pga. muskelhævelser. Det kan give tryk på venerne fra armen, som så hæver op på grund af vandansamling. Trykket i de tykvæggede arterier er lig med det normale blodtryk. Fordi diameteren i venerne er størrre, er trykket lavere, og væggene tilsvarende tyndere.

Tænk på det som en radiator, hvor trykket i returløbet er lavere end indløbet. Hos mennesker er væggene bløde og tynde og så klemmes venerne let sammen.  Fordi vandet fordeler sig jævnt i hele armens væv, kan det være vanskeligt at vurdere ved at trykke på armen. Det kan mærkes ganske som det plejer.

 

Forrige side

Indholdsfortegnelse

Næste side