|
Doktoren informerer |
|
Forrige side |
|
( Imhotep ca 3000 b.c. Barré, 1926. Decher, 1969. Jackson, 1977 ) Læg mærke til årstallene. Symptomerne har faktisk været kendt og beskrevet i mange år.
Nakkestivhed - svært at dreje hovedet til siderne - svært at lægge hagen på brystet - migræne - hovedpine som enten dækker hovedet som en hjelm eller være højre - venstresidig - sidde i eller over øjet eller i nakken. Smerter i nakke - skuldre - bryst - lænd - bækken - ben. De kan være springende - komme og gå forskellige steder, højre eller venstresidige og variere i karakter. F.eks. i jag, skarpe, stikkende, skærende, sviende, brændende eller dumpe, trykkende og konstante. Jo mere nøjagtigt smerterne kan beskrives, jo bedre kan man spore de nerver, der er irriterede og hvor de er trykket. Kæbeledsdysfunktion d.v.s. ændret bidfunktion. Det kan være svært at få tyggefladerne til at passe rigtigt sammen. Specielt angående kæbeledsfunktionen, så ved man, at der i ca. 40 % af alle nakkeskader er refleksspændinger som kan forårsage ændringer i de muskler der styrer kæben. Den kan være flyttet frem eller tilbage og tyggefladerne passer så ikke sammen mere.Oftest går man til sin tandlæge som så i reglen forsyner dig med bideskinne. Heldigvis går kun få videre og får slebet tænder eller anden operativ tilretning. Hvis man ikke fortæller, der har været nakkeskade eller der på behandlingsstedet ikke kendes til de specielle forhold der knytter sig til nakkeskader, kan man komme ud for meget grusomt uden at det hjælper - fordi man aldrig har fået behandlet årsagen. Det er ikke nemt.
|
Smerter bag øjet eller i øret. Stikken og prikken i arme, hænder, fingre og ansigt. Nedsat styrke og kontrol i hænderne - kan ikke løfte som man plejer - taber selv lette ting som glas og kaffekop. Nedsat finmotorik - svært at styre fingrene - svært at sætte nøgle i nøglehul eller at spille instrument. Klodsethed - balanceforstyrrelser, det kan være svært at gå, specielt i mørke og ujævnt terræn, f.eks. trapper. Blackouts - besvimelser - bensvaghed (benene knækker sammen under én uden forudgående svimmelhed). Hurtig træt både fysisk og psykisk. Klump i hals fornemmelse - synkebesvær - kvalme evt. opkastning. Svimmelhed. Tinnitus - vand i øre fornemmelse - lydoverfølsomhed eller nedsat hørelse. Synsforstyrrelser, tågesyn eller svært ved at stille skarpt - f.eks. svært at læse skrift eller undertekst på TV. Søvnforstyrrelser i form af stort søvn-behov, men dårlig søvnkvalitet, altid træt, aldrig rigtig udhvilet.I sjældne tilfælde kan ses epileptiforme anfald. Det er krampeanfald som minder om epilepsi, men hvor tests viser normal hjernefunktion. Anfaldene udløses fra lettere hjernestammepåvirkning og hører under betegnelsen petit mal eller små anfald. De forsvinder i reglen ved korrekt behandling.
|
|
Forrige side |